Tilmeldingsfrist 30.06.2024 - Fjernvarmeprojekt - Særslev, Hårslev og Skovby

4. marts 2024

Skæringsdato for Fjernvarmeprojekt - Særslev, Hårslev og Skovby

Vi har gjort status på projektet efter vores åbent-hus-arrangement og vi mangler stadig ca. 200 underskrifter før vi kan starte på projektet.

Bestyrelsen har besluttet at indsætte en slutdato for tilmelding til fjernvarme.

Tilmeldingsfristen er sat til den 30.06.2024.

Vi skylder alle som allerede har tilmeldt sig, at beslutningen, om vi fortsætter eller ej, snart bliver truffet. Nogle har ældre gas/oliefyr, der snart skal skiftes og vi kan ikke blive ved med at holde folk hen.

Vi skal også tage beslutningen om et nyt forsyningsanlæg, og det skal skaleres efter antallet af forbrugere.

På foreningsdagen den 23. marts i Særslev Forsamlingshus, vil vi være til stede til en uforpligtende snak.

Vi opfordrer til at I taler med hinanden i områderne, så jer der er tilmeldt, kommer i snak med dem, som ikke har besluttet sig endnu.

Jo hurtigere vi har nok tilmeldinger, jo hurtigere kan vi komme i gang.

I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål.